To grunde til at spare på forbruget1. Du vil kunne mærke en økonomisk gevinst v ed at ændre nogle af dine forbrugsvaner i hverdagen
2. Du kan være med til at skåne miljøet ved at sænke dit forbrug af el, vand og varme
Ifølge Greenmatch.dk kan du opnå store besparelser ved at ændre få af dine forbrugsvaner i hverdagen. Her er tips til, hvordan du sparer på el, varme og vand:
El
- Udnyt eftervarmen. Sluk for blusset eller ovnen et par minutter, før retten er færdig. Der går noget tid, før blus eller ovn bliver kold
- Tø maden op i køleskabet. På denne måde skal køleskabet bruge færre ressourcer på at holde temperaturen
- Fyld opvaskemaskinen og kør det korteste program som opvaskemaskinen har.
- Standby-knapper. Selvom tv'et er slukket, bruger det stadig strøm. Sluk derfor helt for dine apparater
- Lyspærer. Sørg altid for at vælge de mest energivenlige pærer
Varme
- Hold den samme rumtemperatur i de rum, der støder op til hinanden, hvor døren ikke er lukket.
- Overvej om du kan leve med en lavere temperatur i din bolig. For hver grad du sænker, falder forbruget med 5%.
- Hold varmen konstant. Sluk derfor ikke for varmen om natten, da det kræver mere af din varmekilde at opvarme et koldt rum.
Varmekontrol har udarbejdet en begrebsforklaring, som kan hjælpe dig til at læse dit vand- og varmeregnskab. Klik her for at åbne begrebsforklaringen.
Vand
- Tag korte bade. Ifølge Energistyrelsen kan en familie spare knap 2.000 kr. om året ved at korte deres samlede badetid af med 10 minutter om dagen.
- Luk for vandet, når du børster tænder.
- Sørg for, at hverken vandhaner eller toilet løber. Hvis det er tilfældet, skal du kontakte dit ejendomskontor.
- Sluk for det rindende vand, mens du vasker op. Brug i stedet en opvaskebalje eller vaskens prop til at fylde vand i håndvasken. Det sparer rigtig meget vand.
- Ved at bruge opvaske- og vaskemaskine effektivt, kan du minimere vandforbruget. Vent blandt andet med at køre maskinen, til den er fyldt op, og vælg et program, der ikke bruger så meget vand. Har du en nyere opvaske- eller vaskemaskine, kan du vælge at bruge et miljøvenligt program.
- I de varme sommermåneder er det særligt rart at slukke tørsten i koldt vand, men det kan tage sin tid at få vandet i vandhanen til at blive koldt. I stedet for at lade vandet løbe for at få vandet koldt og dermed spilde en masse vand, kan det være en bedre idé at fylde en kande med vand og stille i køleskabet. På den måde har du altid koldt vand ved hånden, uden at du behøver spilde en masse vand.







