Kunst i Vivabolig

Dancing in the Rain
Placering: Samsøgade 36-38 i Aalborg
Kunstneren er Smates
Med udgangpunkt i historien i de gamle gårde i arbejderkavarteret Øgaderne i Aalborg, har den kendte belgiske gavlmaler Smates, prøvet at indfange legen og samværet i kvarteret foran de gamle bygninger og porte, der var en gang.
Med masser af legesyge finder man netop på gavlmaleriet i pige i gul regnjakke og gummistøvler, i fuld færd med at hoppe i alle de skønne vandpytter.

Om gavlmaleriet fortæller kunstneren:
”Når jeg designer mine gavlmalerier, synes jeg altid, det er meget vigtigt at vide, hvor de skal placeres.
Et gavlmaleri bør være en del af sine omgivelser og skabe en forbindelse til miljøet omkring det.
Til dette projekt fortalte Lene Kirk fra KIRK Gallery mig om stedets placering og historie. Jeg modtog flere gamle fotografier af boligområdet, som på fin vis indfangede stemningen fra fortiden. Det stod også hurtigt klart, at udendørs leg og fællesskab var en vigtig del af hverdagslivet i området.
Jeg besluttede at bruge bygningerne fra fortiden som baggrund for mit motiv og på den måde føre beskueren tilbage i tiden. De fungerer som et minde og en forbindelse til fortiden og giver mulighed for, at et stykke historie kan blive en videre del af boligområdet. Jeg valgte bevidst at male baggrunden i gråtoner som en visuel repræsentation af fortiden.
I forgrunden ser vi et barn, der leger, som et symbol på nutiden. Jeg har her valgt at male barnet i varme farver.
Ved at fremstille barnet i farver træder det tydeligere frem i forgrunden, hvilket samtidig understøtter følelsen af dybde i kompositionen.
Nutid og fortid bringes sammen i én samlet komposition: et gavlmaleri, der vækker positive følelser hos de, der stadig har gode minder fra fortiden, samtidig med at det giver dem mulighed for at give disse minder videre til deres børn.”
 


KissArt 
Placering: Plejehjemmet Birkebo i Aalborg
Kunstneren er KissArt

Kunsterens ord:
Da jeg skulle udforme vægmalerierne til Birkebo, var det vigtigt for mig at skabe motiver, som beboerne kunne spejle sig i. Derfor har jeg taget udgangspunkt i naturen omkring Aalborg og de kendte steder og vartegn, som mange har et personligt forhold til. Genkendelse kan vække minder, skabe glæde og give anledning til gode samtaler mellem beboere, pårørende og personale.

På de fire afdelinger har naturen i og omkring Aalborg været det gennemgående tema, mens opholdsstuen har fået et større motiv med hønsehus, høns, ræv og andre dyr og fugle – et billede, man kan gå på opdagelse i og vende tilbage til igen og igen.

I foyeren har jeg ladet Cimbrertyren og Gåsepigen træde ned fra deres sokler og ud i naturen, hvor de bliver en del af landskabet. Det er en lille kunstnerisk fortælling, som binder Aalborgs historie sammen med den natur, der omgiver os.

Mit håb er, at malerierne ikke blot forskønner væggene, men også skaber nærvær, vækker minder og inviterer til samtaler om steder, oplevelser og livet i Aalborg gennem tiden.
 

The Ugly Duckling
Placering: På galven Søndergade 60, Aalborg
Kunstneren er litauiske Ernest Zacharevic  

Galvmaleriet er et legende barn omsvøbt af kulturarven i Danmark.
Her finder vi en stor origami-svane foldet i en gammel tikrone seddel fra 1952, hvorpå et portræt af H.C. Andersen var synligt.
Om halsen på svanen har en lille pige fundet sig til rette, som i en lille rede med vingerne omkring sig på vej på nye eventyr.

Eikpyrnir
Placering: Tidligere vægmaleri på gavlen Søndergade 60, Aalborg
WAONE er den ene af kunstnerne i den ukrainske duo Interesni Kazi . Han har malet vægmaleriet Eikpyrnir , der med klare farver præsenterer et væsen, d er hverken er menneske eller dyr. Vægmaleriet blev til under WE AArt 2014.
Nightingale and the Rose
Placering: Vægmaleri Absalonsgade, Aalborg
Kunsteren er britiske Curtis H ylton  
Kunstneren har her ladet sig inspirere af farvepaletten i arkitekturen samt Oscar Wildes historie om Nattergalen og Rosen. 
Udført udelukkende med spray har kunstneren her arbejdet ud fra gældende tema, hvor blomster, roser og fugle opleves viklet sammen i et integreret motiv.
Pioneer
Placering: Vægmaleri i Skørping Parken i Skørping
Kunstnerne er Innerfields
Om gavlmaleriet 'Pioneer' fortæller kunstnerne: ”Verden er ét stort kosmos af mirakler, ikke mindst for de børn som lever heri. På egen hånd og fri for forudindtagenhed, udforskes universet af barnet med masser af nysgerrighed. At erobre verden i leg skaber nye billedverdener hver eneste dag. Gennem det sidste år er børn verden over blevet konfronteret med masser af uro, ængstelse og frygt, hvor pandemien i høj grad har sat dagsordenen for hverdagen ikke mindst med indflydelse på barnets verden. 
I denne kontekst har det derfor været vigtig for os at skabe en billedverden, hvor barnet til stadighed vil betragte verden fra et legende synspunkt langt fra ængstelse og frygt. 
At bibeholde deres egen fortolkning af den mystiske verden vi lever i.” 
Vandkunst
Placering: Plejehjemmet Birkebo i Aalborg
Kunstneren er Peter Lange fra Langes Kunsthåndværk
Værket er placeret i plejehjemmets sansehave og repræsenterer livets træ fra Midgård. Værket er vandkunst nummer 100 fra Peter Langes side og blev indviet i 2017 i forbindelse med at plejehjemmet fik tilføjet 52 nye boliger.
 

Hjerte og båd
Placering: Vesterbro, Aalborg 
Udført af Thorvald Odgaard
I forgrunden et bronzehjerte, der symboliserer Vesterbro som byens hjerte og i baggrunden en tyrelignende figur. Denne figur er faktisk sammensat af to dele: Et tyrehoved kombineret med en båd, og her har Thorvald Odgaard tænkt på det store gennembrud i trediverne, hvor Vesterbro blev ført igennem i en lige linje til fjorden, hvor man tidligere skule over med båd, senere pontonbro og ved gennembrud blev den nuværende bro hygget og senere ombygget.
Afsløret af Thorvald Odgaard 1999.

Mestermanden
Placering: Jernbanegade, Aalborg
Udført af Thorvald Odgaard
Udgangspunkt: Bygningens beliggenhed overfor Aalborg Teater. Netop hvor teatret ligger levede Aalborgs sidste bøddel – mestermand i et hus, der blev nedrevet i forbindelse med gadegennembrud. Masken eller det afhuggede hoved relaterer til livets skuespil, indrammet af vinger, med henvisning til den åndelige dimension som underbyggedes af englen og bagvæg i gården er placeret bronzefigur på granitsøjle grublende over de følelsesmæssige konsekvenser, som afstraffelse og henretning måtte have.
Afsløret af Borgmester Henning G. Jensen 2000 

Wændæl ringen
Placering: Vendelbogade, Aalborg
Udført af Thorvald Odgaard
Udgangspunkt: De dengang nye gadeforløb i Vestbyen, hvor blandt andre Vendelbogade åbnede op til Limfjorden. Navnet Vendelbogade udsprang af den gamle urdanske Wændæl, dækkende Limfjorden og henvisning til Vendsyssel. Fjorden havde tidligere stor betydning for området, blandt andet på grund af de store mængder sild, der bl.a. eksporteres til Hansestæderne. Tingen er patineret bronze. I opgangen er sildene udført i støbejern. 


Drageporten
Placering: Søndergade, Aalborg
Udført af Thorvald Odgaard
Udgangspunkt: Det gamle arbejderkvarter med de små næringsdrivende, listige værtshuse, ludere og lommetyve. Her virkerede tatovørerne indtil kvarterets byrenovering. Og deres udstillingsvinduer slyngede slanger og drager sig mellem hinanden, som foretrukne motiver. Nu bevæger de sig, som symboler fra den tid på bygningens facade.
Afsløret af Rådmand Poul Wrobel 1994 

Papirflyver - kobber
Placering: Ungdomsboliger Thomas Boss Gade, Aalborg
Udført af Thorvald Odgaard
Udgangspunkt: Det kreative og legende menneske. Flyveren er symbol på rejer og frihed. Hvem har ikke i sine ungdomsår foldet og sendt en sådan i en pause i virkelighedens verden. Altså et symbol på kreativ udfoldelse.
Afsløret af Borgmester Kaj Kjær 1993 

Fossilet
Placering: Skydebanevej, Aalborg
Udført af Thorvald Odgaard
Her i gården Skydebanevej blev det så fossilet (en forstening, der blev opsat). En gennemskåret sten som en nød, en moden frugt der har åbnet sig. Som et menneske med et langt liv, der på sin egen måde, har lagt spiken til noget nyt og med vandet som næring, et symbol på en cyklus der forsætter. Må det her sted blive rart for jer beboere. 

Absalonsport og bispehuen
Placering:  Absalonsgade, Aalborg 
Udført af Thorvald Odgaard
Illustrerer på udmærket vis sammenhængen mellem fortid og nutid. 
Biskop Søren Lodberg Hvas afslørende udsmykningskunsten og samtidig navngav biskoppen huset, der kom til at hedde Absalons Gaard. Biskop Absalon har lagt navn til Absalonsgade. Så det var nærliggende at ældreboligerne fik et navn, der relaterede til fortiden. Også her var Thorvald Odgaard på pletten med ideer til, hvordan huset kunne udsmykkes. Det blev til en flot bispestav og en bispehue i bronze.
Afsløret af Biskop Søren Lodberg Hvas 1997 

Vækst ved Caroline Smidts Minde
Placering: Caroline Smidts Minde, Saxogade, Aalborg
Kunstner: Knud Erik Christensen
Knud Erik Christensens skulptur ved Caroline Smidts Minde er udført i granit og med organiske planteformer, hvor volumen, flade og linje spiller en stor rolle. 

Apotekerstenen
Placering: Kayerødsgade, Aalborg
Udgangspunkt: Apoteker Kayerød oprettede i 1813 Aalborgs andet apotek, Løveapoteket i Algade. Han tog initiativ til beplantning og anlæg af skovbakken. Han var medvirkende til at Aalborg blev grønnere og i 1861 rejstes en springvandsfontæne til hans ære, ved indgangen til skovbakken. Apotekerstenen er rejst ved Kayerødsgade som han også har lagt navn til.
Afsløret af Apoteker Erik Groth, Løveapoteket 2003 

Relief
Placering: Frejaparken, Aalborg
Kunstneren Lange, Hjelmerstald i Aalborg.
I forbindelse med Frejaparkens 10 år fødselsdag syntes beboerne Ellen Andersen, Emma Mortensen og Verna Larsen, at der skulle mere udsmykning i beboelsen. Straks tog de initiativ til en indsamling bland beboerne. Det gav 4.900 kroner. Resten har Boligselskab Limfjordens kunstfond givet. Resultatet er et flot indrammet relief. Boligselskabet Limfjorden havde sørget for at håndværkere havde lavet en niche i muren, så relieffet kunne mures ind, og lys er der også, så beboerne kan nyde kunstværket om aftenen. 

Søjler fra Symfonien
Placering: Kjellerupgade, Aalborg
Kunstner er Ulla Helga Iversen
I gården ved ungdomsboligerne i Kjellerupsgade står tre søjler. Søjlerne stod oprindeligt på facaden i Kjellerupgade, hvor de bød gæster velkommen til 'Symfonien'. Bygningen i Kjellerupsgade er præmieret i 1960, hvor den håndværksmæssige kvalitet er fremhævet, og igen i 1982, hvor den blev bygget om fra biograf til brug for Aalborg Symfoniorkester. I 2014 begyndte renoveringen af Symfonien, som i dag huser 100 ungdomsboliger og Vivaboligs administration.
Håndværkerkunst ved Frejaparken
Placering: Frejaparken
Kunstner: Murerne Hans Nielsen og Thorkild Hansen og arbejdsmand Ove Sørensen.
Vandkunsten blev opført i 1989, da anden etape af Frejaparken stod færdig. Finansieringen blev givet af Arbejdernes Kunstfond og flere sponsorer. Den synlige skulptur er bygget op i et firkantet bassin, hvorover der rejser sig to murstensbuer, der krydser hinanden. Under disse buer er i to trin opbygget en rund murfigur, hvorover der er placeret en kobberkuppel. Bunden i bassinet består af fliser i forskellige farver. Når vandkunsten er i drift, risler vandet frem fra dyser i bassinets bund. Om aftenen er det hele oplyst af en belysning, der kommer fra buernes inderside. Alt er præget af smukt og solidt håndværk.
Fisk på Store Tingbakke
Placering: I søen på Store Tingbakke, Vodskov
Kunstner: Ukendt
Springvandet, Fisken husede oprindeligt på plejehjemmet Birkebo, Forchhammersvej, Aalborg. Da plejehjemmet skulle renoveres i 2017 flyttede fisken til Store Tingbakke, hvor den har boet siden.
Charmetrolden
Placering: Aktivitetscenteret, Gundorfslund
Skulpturen er hugget og skænket i 2002 af Johan Suneson, Leif Grønhøj og Hans Magnussen.
 
   
Siden er under udarbejdelse - opdateret den 10-08-2026  
   

Bliv opdateret på de seneste nyheder fra Vivabolig, hvor du bl.a. kan følge udviklingen af Vivaboligs mange projekter og blive opdateret på de aktuelle nyheder fra vores forskellige afdelinger.

I Vivabolig har vi over 4500 lejemål fordelt på 30 afdelinger. Størstedelen i Aalborg, men også i Støvring, Skørping, Klarup, Vodskov, Visse, Nøvling, Vadum og Brovst. Vi tilbyder en bred vifte af boliger, herunder familieboliger, ældre- og plejeboliger og ungdomsboliger.

Vi er en almen boligorganisation, der opfører og renoverer alment boligbyggeri i Aalborg og omegn. Vi vil levere service ud over det forventede, og vores ca. 95 medarbejdere arbejder hele tiden på, hvordan vi kan gøre det endnu bedre for beboere og ansøgere.

Åbenhed

I Vivabolig er der forskellige behov og synspunkter. Gennem åbenhed skaber vi tillidsforhold med ærlighed og tryghed.

Åbenhed

Troværdighed

Vi skaber troværdighed gennem vores handlinger ved, som minimum, at gøre det, vi siger, vi gør.

Troværdighed

Ansvarlighed

Vi tager ansvar for at opnå de bedste løsninger for Vivabolig både som almen boligorganisation og som arbejdsplads.

Ansvarlighed

Respekt

Vi udviser respekt ved at anerkende, at vi er forskellige, og at mennesker befinder sig forskellige steder i livet.

Respekt
Choose language
Zoom