Nye almene og private udsigtsboliger på vej i Aalborg

Nye almene og private udsigtsboliger på vej i Aalborg

- 29/10/19
Den 29. oktober, tog Vivabolig, Sundby-Hvorup Boligselskab og borgmester Thomas Kastrup-Larsen første spadestik til et nyt og spændende byggeri på hjørnet af Sohngårdsholmsvej og Universitetsboulevarden i Aalborg. Her skal vi opføre 132 almene og private boliger i en karrébebyggelse, som vil blive et nyt visuelt centrum i bydelen.
 
Hjørnet af Sohngårdsholmsvej og Universitetsboulevarden bliver et knudepunkt i Aalborg i takt med, at den nye BRT-buslinje begynder at køre gennem bydelen. Her vil 132 familier i løbet af 2021 rykke ind i nye, attraktive lejligheder, der kommer til at ligge på pladsen sammen med butikker og erhverv.
 
Med en fortsat vækst i indbyggertallet i Aalborg er det vigtigt, at vi kan tilbyde flere flotte og attraktive boliger til alle. Blandingen af både private og almene boliger, som dette byggeprojekt vil komme til at bestå af, kan nærmest kaldes et Aalborg tegn, da vi generelt er gode til at mixe tingene, så der kommer mere diversitet i beboersammensætningen. Vi glæder os til at se det færdige resultat, siger borgmester Thomas Kastrup-Larsen.
 
Det er Vivabolig og Sundby-Hvorup Boligselskab der er gået sammen med det private byggeselskab KIMBO Byg om at opføre de nye boliger og erhvervslokaler.
 
Den nye karrébebyggelse byder på 112 almene familieboliger samt 20 private boliger. I de nederste to etager af byggeriet vil der være supermarked, cafe og erhvervslejemål samt parkeringsanlæg. Og netop blandingen af almene og private udlejningsboliger samt erhverv skal bidrage til en mangfoldig og levende beboersammensætning. Samtidig vil byggeriet også åbne sig ud mod omgivelserne med offentligt tilgængelige arealer: Et nyt bytorv, en landskabstrappe og åbne arealer ud mod Universitetsboulevarden.
 
Byggeriet opføres i gule og sandfarvede teglsten. De åbne gårdrum vil være begrønnet, og beboerne kan nyde den store tagterrasse, der ligger ovenpå byggeriets erhvervslejemål. På de fire øverste etager i tårnbygningen er der desuden store indbyggede altaner med udsigt over Aalborg.
 
Vi vil gerne være med til at præge den positive udvikling i Aalborg, hvor vi allerede har flere boliger. Og med byggeriet her, kan vi tilbyde flere attraktive boliger med en særdeles god beliggenhed, forklarer vores formand i Vivabolig Pia Hornbæk.
 
Inden byggegrunden på hjørnet af Sohngårdsholmsvej og Universitetsboulevarden skulle gøre klar, var det flere tusinde påskeliljeløg, der skulle graves op. Det synes vi, var en stor skam. Derfor inviterede vi Aalborgenserne til at komme og grave løgene op, ganske gratis, så de kunne få lov til at gro nye steder og skabe glæde. Det var en stor succes, og løgene var væk efter kun 14 dage.


 
Både Vivabolig og Sundby-Hvorup Boligselskab er en del af BoiNord.dk, der er Nordjyllands største udlejningsportal, og de nye almene familieboliger i Aalborg vil derfor blive udlejet gennem BoiNord.dk.
 
Fakta om byggeriet:
Karrébebyggelse i 6-7 etagers højde og med tårn på 15 etager.
112 almene boliger
20 private boliger
1900 m2  erhvervslejemål, heriblandt supermarked, cafe og kontor-lejemål.
Opføres 2019-2021.
 
Bygherrer: Sundby-Hvorup Boligselskab, Vivabolig og KIMBO Byg ApS
Totalentreprenør: Arne Andersen Vrå A/S.
Visualisering af byggeri: Friis og Moltke  



 


Tilbage til oversigten

 

Bliv opdateret på de seneste nyheder fra Vivabolig, hvor du bl.a. kan følge udviklingen af Vivaboligs mange projekter og blive opdateret på de aktuelle nyheder fra vores forskellige afdelinger.

I Vivabolig har vi over 4500 lejemål fordelt på 30 afdelinger. Størstedelen i Aalborg, men også i Støvring, Skørping, Klarup, Vodskov, Visse, Nøvling, Vadum og Brovst. Vi tilbyder en bred vifte af boliger, herunder familieboliger, ældre- og plejeboliger og ungdomsboliger.

Vi er en almen boligorganisation, der opfører og renoverer alment boligbyggeri i Aalborg og omegn. Vi vil levere service ud over det forventede, og vores ca. 95 medarbejdere arbejder hele tiden på, hvordan vi kan gøre det endnu bedre for beboere og ansøgere.

Åbenhed

I Vivabolig er der forskellige behov og synspunkter. Gennem åbenhed skaber vi tillidsforhold med ærlighed og tryghed.

Åbenhed

Troværdighed

Vi skaber troværdighed gennem vores handlinger ved, som minimum, at gøre det, vi siger, vi gør.

Troværdighed

Ansvarlighed

Vi tager ansvar for at opnå de bedste løsninger for Vivabolig både som almen boligorganisation og som arbejdsplads.

Ansvarlighed

Respekt

Vi udviser respekt ved at anerkende, at vi er forskellige, og at mennesker befinder sig forskellige steder i livet.

Respekt
Choose language
Zoom