Investering i optimering giver bæredygtige boliger

Investering i optimering giver bæredygtige boliger

- 21/06/19

Når vi i Vivabolig renoverer og optimerer almene boliger, bliver grønne alternativer tænkt ind – og det gavner både miljøet og vores beboere. Den grønne omstilling er i fuld gang og lige nu skal godt en tredjedel af vores boliger optimeres. Mange af boligerne skal blandt andet gøres mere bæredygtige ved at udskifte de gamle vinduer og installere nye radiatorer. 

 

I en tid hvor cirkulær økonomi og klima i høj grad er kommet på dagsordenen, er det vigtigt, at vi som almen boligorganisation også tager et ansvar og bidrager med det, vi kan. Vi skal kunne tilbyde gode boligforhold i allerede eksisterende boliger og samtidig gøre dem mere energivenlige, så det ikke kun er nybyggerierne, der er bæredygtige.

 

”Vi opdaterer løbende vores boliger, så de er fremtidssikrede både på energifronten og for at forbedre boligerne. Varmen skal holdes inde og kulden skal blive ude, så derfor har vi meget fokus på udskiftning af de gamle vinduer i boligerne”, forklarer Vivaboligs Driftschef René Kristoffersen.

 

Almindelige termoruder lader solens varme slippe ind, men den tillader også, at stuevarmen passerer ud i det fri og dermed spilder en masse energi. Derfor skal vores boliger optimeres med nye vinduer og døre samt have nye radiatorer og efterisoleres. På denne måde reducerer vi både varmeudslippet i boligerne og beboernes forbrug.

 

Halvvejs i vinduesudskiftningen

Indtil videre har godt 2.500 ud af vores 4.000 boliger fået nye vinduer, men flere kan snart se frem til samme optimering. Det drejer sig bl.a. om vores to store afdelinger, afdeling 1 og 3, i Øgade-kvarteret i Aalborg, der til sammen udgør omkring 1.180 almene boliger. I løbet af de næste fem år bliver boligernes gamle 2- eller 3-lags termoruder skiftet ud med nye Energi A vinduer.

 

Alene udskiftningen af vinduer i de to afdelinger anslås til at give en samlet besparelse på over 1.600.000 kWh om året. Det vil være en mærkbar forskel for de to afdelinger – både for boligernes indeklima og for afdelingens økonomi.

I forbindelse med optimeringsprojekterne får Vivabolig hjælp fra KNN Energirådgivning til at finde de rette løsninger og til at formidle energitilskud til de mange projekter i organisationen.

 

”Vi er rigtig glade for samarbejdet med Vivabolig. Det er glædeligt, at vi kan hjælpe med at finde optimeringer, som er med til at spare på forbruget og derved hjælpe Danmark med at opnå EU målene. Samtidig er vi med til at forbedre beboernes indeklima, så de får en sundere dagligdag, hvilket er en stor motivationsfaktor for os”, siger Niclas Rieper fra KNN Energirådgivning.

Udover udskiftning af vinduer m.m. er der masser af andre grønne tiltag i gang i Vivabolig: Flere tørretumblere kører nu på gas, belysningen i boligområderne er udskiftet til LED og græsset bliver slået af robotplæneklippere, der kører på el. 

 

I tråd med FN’s verdensmål

De mange tiltag og projekter i vores organisation er helt i tråd med FN’s verdensmål – særligt målene om ’Bæredygtig Energi’ og ’Bæredygtige byer og lokalsamfund’.

"Det giver nemlig mening, at Vivabolig fremtidssikrer sig som boligorganisation og optimerer de nuværende boliger, så de fortsat kan fungere som gode boliger for alle – og samtidig bidrager til en mere bæredygtig fremtid", siger René.




Tilbage til oversigten

 

Bliv opdateret på de seneste nyheder fra Vivabolig, hvor du bl.a. kan følge udviklingen af Vivaboligs mange projekter og blive opdateret på de aktuelle nyheder fra vores forskellige afdelinger.

I Vivabolig har vi over 4500 lejemål fordelt på 30 afdelinger. Størstedelen i Aalborg, men også i Støvring, Skørping, Klarup, Vodskov, Visse, Nøvling, Vadum og Brovst. Vi tilbyder en bred vifte af boliger, herunder familieboliger, ældre- og plejeboliger og ungdomsboliger.

Vi er en almen boligorganisation, der opfører og renoverer alment boligbyggeri i Aalborg og omegn. Vi vil levere service ud over det forventede, og vores ca. 95 medarbejdere arbejder hele tiden på, hvordan vi kan gøre det endnu bedre for beboere og ansøgere.

Åbenhed

I Vivabolig er der forskellige behov og synspunkter. Gennem åbenhed skaber vi tillidsforhold med ærlighed og tryghed.

Åbenhed

Troværdighed

Vi skaber troværdighed gennem vores handlinger ved, som minimum, at gøre det, vi siger, vi gør.

Troværdighed

Ansvarlighed

Vi tager ansvar for at opnå de bedste løsninger for Vivabolig både som almen boligorganisation og som arbejdsplads.

Ansvarlighed

Respekt

Vi udviser respekt ved at anerkende, at vi er forskellige, og at mennesker befinder sig forskellige steder i livet.

Respekt
Choose language
Zoom