Øgadekvarteret – Fra vision til virkelighed
Fra industribyen til det moderne Aalborg
Øgadekvarteret blev planlagt i en periode, hvor Aalborg var præget af vækst og industri. Allerede i 1917 fremlagde man en ambitiøs plan for området med plads til hele 20.000 beboere. Med Østerbro som rygrad og en række boligblokke og institutioner som Østermarkskolen (opført i 1929) og Markuskirken, tog kvarteret form i 1920’erne og 30’erne.
“Der var nogen, der ville noget. Og man fik faktisk sat gang i byggeriet. Når du kommer frem til 1933, så har du faktisk et reelt kvarter.” – Jens Topholm
Et kvarter i balance
I 1950’erne oplevede kvarteret sin storhedstid. Mange familier boede tæt, fællesskabet var stærkt, og der var liv i både gader og foreninger. Det var en tid med børn overalt, fodboldkampe, ungdomsklubber og arbejdspladser tæt på.
“Det var et kvarter i fuld balance – unge familier, fædrene havde arbejde, og mødrene gik hjemme. Der var masser af små børn og masser af liv.”
Nedgang og forandring
I 1960’erne og især efter Aalborg Værfts lukning i 1988 begyndte Øgadekvarteret at miste beboere. Unge flyttede til parcelhuse i forstæderne, og kvarteret blev præget af ældre og socialt udsatte grupper. På et tidspunkt var befolkningstallet nede på blot 7.600.
“Der kommer ikke de nye til som i 50’erne – der går det hele lidt i stå.”
Nyt liv og nye generationer
Efter år 2000 begyndte kvarteret igen at blomstre op. Lejligheder blev renoveret, nye butikker og caféer åbnede, og flere unge og studerende flyttede til området. Fællespladser, affaldsløsninger og grønne åndehuller blev tænkt ind i bybilledet, og kvarteret blev igen en integreret del af Aalborgs midtby.
“Når du går ind i den nyere del – syd for Fynsgade – så kan du mærke, at her er der nogen, der har tænkt sig om.”
Et markant kvarter med karakter
I dag fremstår Øgadekvarteret som et af Aalborgs mest karakterfulde områder. Et sted med dybe rødder, tydelig byplanlægning og en historie, man kan aflæse direkte i murstenene.
“Tager man en stille gåtur fra Markuskirken og ned gennem kvarteret, kan man nærmest læse historien: 20’erne, 30’erne, besættelsen, moderniseringen – det hele står der.”
