Interview med afdelingsformand Palle Christensen

Interview med afdelingsformand Palle Christensen

- 01/10/25

Palle Christensen har boet hele sit liv i Øgadekvarteret og været en central skikkelse i Østparken i mere end to årtier. Siden slutningen af 1990’erne har han stået i spidsen for afdeling 1 som afdelingsformand – et arbejde præget af både store renoveringsprojekter og socialt engagement.

Han beskriver sig selv som en “ø-gadedreng” og fortæller:

“Jeg har faktisk altid boet i kvarteret. Først i Islandsgade, så Samsøgade – og i dag bor jeg stadig på Bornholmsgade.”

Som formand har han stået i spidsen for flere store renoveringer, blandt andet udskiftning af tage, facader og badeværelser. “Jeg lærte at tænke 5, 8 og 10 år frem i tiden – ellers kunne vi ikke få tingene til at hænge sammen,” fortæller han. Også sociale aktiviteter har fyldt meget – fra legepladser og grillpladser til fælles fester efter veloverståede projekter.

Frivillighed og beboerdemokrati er en rød tråd i Palles virke. Inspireret af sin far, der var tillidsmand, har han altid været optaget af fællesskab og ansvar:

“Jeg har faktisk udført meget frivilligt arbejde og gør det stadigvæk. Det ligger mig på sinde, at vi passer på hinanden og vores boliger.”

I dag ser han dog udfordringer for fremtidens beboerdemokrati:

“Jeg er i tvivl om, om det beboerdemokrati jeg kender, eksisterer om bare 10 år. Det kræver nye kræfter og nye måder at engagere folk på.”

Efter mere end 26 år som formand er Palle fortsat optaget af, hvordan man kan sikre engagementet i afdelingen – men også bevidst om, at stafetten en dag skal gives videre:

“Man skal også have andre til at kigge med nye briller. Jeg vil ikke ende med at blive en, der bare sidder for at sidde.”


Hør hele interviewet med Palle Christensen her:


Tilbage til oversigten

 

Bliv opdateret på de seneste nyheder fra Vivabolig, hvor du bl.a. kan følge udviklingen af Vivaboligs mange projekter og blive opdateret på de aktuelle nyheder fra vores forskellige afdelinger.

I Vivabolig har vi over 4500 lejemål fordelt på 30 afdelinger. Størstedelen i Aalborg, men også i Støvring, Skørping, Klarup, Vodskov, Visse, Nøvling, Vadum og Brovst. Vi tilbyder en bred vifte af boliger, herunder familieboliger, ældre- og plejeboliger og ungdomsboliger.

Vi er en almen boligorganisation, der opfører og renoverer alment boligbyggeri i Aalborg og omegn. Vi vil levere service ud over det forventede, og vores ca. 95 medarbejdere arbejder hele tiden på, hvordan vi kan gøre det endnu bedre for beboere og ansøgere.

Åbenhed

I Vivabolig er der forskellige behov og synspunkter. Gennem åbenhed skaber vi tillidsforhold med ærlighed og tryghed.

Åbenhed

Troværdighed

Vi skaber troværdighed gennem vores handlinger ved, som minimum, at gøre det, vi siger, vi gør.

Troværdighed

Ansvarlighed

Vi tager ansvar for at opnå de bedste løsninger for Vivabolig både som almen boligorganisation og som arbejdsplads.

Ansvarlighed

Respekt

Vi udviser respekt ved at anerkende, at vi er forskellige, og at mennesker befinder sig forskellige steder i livet.

Respekt
Choose language
Zoom