Formand, Pia Hornbæk startede talen med at fortælle om den skønne sti rundt i området, der er belagt med slotsgrus. Og de fine udemøbler fra Råt&Godt, der er levet af genbrugsmaterialer. Det er et skridt på vejen i bæredygtighedens tegn. Afdelingsbestyrelsen er på afdelingens vegne med til, at vi kan” gå foran de forreste” ikke bare på batteriløsningen, men også med LAR. Systemet har de sidste uger stået sin prøve med alt det vand der er kommet ned fra himmelen.
Tak til arkitektfirmaet NORD as, JORTON A/S og WSP for deres bidrag til løsningen og TAK til Aalborg Kommune for sparring. Pia gav herefter ordet til Lasse Frimann Jensen, borgmester i Aalborg Kommune.
Borgmesteren, Lasse Frimand Jensen, mødte op og holdt en rigtig fin tale for alle de fremmødte. Borgmesteren lagde ikke skjul på at han var meget imponeret over de nye bæredygtige løsninger Vivabolig har implementeret på Konvalvej. Det kunne høres på hans tale, hvor han blandt andet udtalte følgende ”I Aalborg Kommune er vi rigtig glad for at I gør noget godt for byområdet for at passe på naturen og vores dyrearter.
Lasse Frimand Jensen fortalte at han selv er vokset op i Aalborg Øst. Han har boet ved flere andre boligorganisationer, men han mangler Vivabolig. Han nævnte selv at det kunne jo være at han en dag endte på et plejehjem som Vivabolig har bygget. Han er meget velkommen!
Til sidst sluttede han af med at takke meget for indbydelsen og takke Vivabolig for alt det der gøres for biodiversitet og bæredygtighed i afdelingerne. I år er det 30 år siden at 3000 byer underskrev en aftale der omhandler nogle mere bæredygtige byer i Europa. I oktober mødes de alle igen i AKKC Aalborg, hvor de igen skal lave en aftale for de næste 30 år.
I dagens anledning var det en grøn snor der skulle klippes over. Borgmesteren og Pia fik hver en hækkesaks i hånden og snoren blev klippet over.
Efter talerne var der is fra Hjemis og rundvisning i området.
Beboerne på Konvalvej benyttede chancen for at få Borgmesteren i tale omkring tomme ældreboliger og nedlæggelse af bussen i området.
TAK for en fantastisk dag i solskin.