Huslejen forfalder altid 𝗱𝗲𝗻 𝗳ø𝗿𝘀𝘁𝗲 𝗵𝘃𝗲𝗿𝗱𝗮𝗴 𝗶 𝗺𝗮̊𝗻𝗲𝗱𝗲𝗻. Den dato ændrer sig ikke – heller ikke selvom kalenderen er travl, vejret er dårligt, eller indbetalingskortet ikke lige har fundet vej til postkassen (for den ender i din fysiske postkasse, hvis du ikke er tilmeldt betalingsservice)
Det er altid dit ansvar at sikre, at huslejen bliver betalt til tiden.
Har du ikke modtaget et indbetalingskort? Så skal du selv opsøge dine betalingsmuligheder. Du kan nemt logge ind på din beboerside på Vivaboligs hjemmeside og se præcis, hvad du skal betale og derefter lave en overførsel, men du kan også gøre det endnu nemmere for dig selv.
Tilmeld Betalingsservice
Vi anbefaler at tilmelde huslejen til Betalingsservice. Så bliver huslejen automatisk trukket hver måned (forudsat at der er penge på kontoen), og du slipper for at holde øje med datoer og indbetalingskort.
At betale husleje til tiden sparer både dig og os for unødvendige gebyrer og rykkere – og det er trods alt sjovere at bruge pengene på noget andet.
Vil du have hjælp til at blive tilmeldt? Så kontakt os på telefon 9630 9460 eller mail@vivabolig.dk – vi hjælper gerne.









