Gamle mursten skal ikke nedbrydes men genbruges

Gamle mursten skal ikke nedbrydes men genbruges

- 08/08/19

På Ny Kærvej i Aalborg er vi så småt i gang med at opføre nye attraktive familieboliger – alle med altan eller have. Det krævede dog, at det gamle plejehjem på grunden blev revet ned, hvilket efterlod en masse byggeaffald. Nedrivningen efterlod bl.a. mursten, der med fordel kan genbruges i andre byggerier frem for blot at blive nedbrudt. Genbrug af mursten sparer en masse CO2 og er derfor et konkret eksempel på, hvordan man kan bygge mere bæredygtigt.    

I dag er det ikke til at se, hvad der før har ligget på Ny Kærvej 16 i Aalborg – kun murbrokkerne og den gamle sokkel står tilbage, af hvad der før har været plejehjemmet Kærby Hvilehjem, der også har fungeret som flygtningeboliger. På grunden skal Vivabolig opføre 28 familieboliger i størrelserne 65 til 94 m². Alle boliger får enten altan eller mindre haver, så man kan nyde de lange sommeraftener udenfor. Opførelsen af de nye boliger krævede i første omgang, at det gamle plejehjem blev revet ned, da den ikke stod til at ombygge.

De gamle mursten får nyt liv
Nedbrydningen af det gamle plejehjem efterlader en masse byggeaffald, inklusiv en masse mursten. I Danmark genanvendes størstedelen af byggeaffaldet som nedknust materiale, hvilket kræver en større bearbejdningsproces. Det er derfor ikke nødvendigvis en særlig miljøvenlig løsning.

Jorton, der er vores totalentreprenør på byggeprojektet på Ny Kærvej, brugte ATJ Ejendomme & Byg til at nedbryde det gamle plejehjem.
ATJ har en aftale med det cirkulære affaldsanlæg Gamle Mursten Nord, der kan komme hente de nedrevne mursten. Hos Gamle Mursten Nord bliver murstenene renset og derefter gjort klar til at blive genbrugt til andre lokale nybyggerier og renoveringer.

Gamle Mursten Nord er i dag ejet af AVV og er en del af projektet Godt Gjort, der hjælper mennesker på kanten af arbejdsmarkedet videre i arbejdslivet, gennem meningsfulde projekter – i dette tilfælde gennem deres projekt vedrørende genbrug af mursten.

De gamle mursten sparer på CO2-kontoen
Når et materiale genbruges, sparer det miljøet for en masse energi og affaldsstoffer. Ifølge Gamle Mursten Nord sparer man ca. 8 tons CO2, hvis man eksempelvis bygger et hus ud af godt 16.000 genbrugte mursten. Det svarer til ca. 15 bilrejser t/r til Rom i en ny bil.

I Vivabolig ønsker vi at fokusere meget mere på genbrug af byggematerialer, der er til gavn for nye byggeprojekter og miljøet:

”Det gør mig glad at tænke på, at byggematerialer fra vores gamle byggerier, der intet fejler, kan genbruges og samtidig spare miljøet for en masse CO2. Det er vigtigt, at vi som almen boligorganisation, der både bygger og administrerer lejeboliger, har fokus på, hvordan vores byggematerialer kan bruges igen. Den grønne omstilling er i høj grad på dagsordenen hos os, så vi vil derfor arbejde på at genbruge meget mere byggeaffald i fremtiden”, siger formanden i Vivaboligs Organisationsbestyrelse Pia Hornbæk.

Nordjylland vil være en cirkulær region

I Aalborg Kommune satser man også stort på bæredygtighed. I Center for Grøn Omstilling arbejder de hver dag med projekter, hvor der er fokus på en bæredygtig omstilling. Aalborg Kommunes Grønne Agent Zacharias Brix Madsen er derfor meget begejstret for idéen om mere genbrug i byggebranchen og forklarer:

”I Nordjylland har vi en målsætning om at blive landets første cirkulære region, hvor vi genbruger så mange materialer som muligt indenfor regionen. Ved at genbruge hos os selv, skaber vi både lokale arbejdspladser og høster en større miljøgevinst, end vi ellers havde gjort. Ved at levere gamle mursten til genbrug viser Vivabolig og deres samarbejdspartnere, hvordan cirkulær økonomi kan fungere i praksis. Jeg er sikker på, at indsatsen vil være til stor inspiration for andre boligorganisationer og bygherrer i Nordjylland.”

Mursten er et af de byggematerialer, der i sin levetid beholder sin værdi, eller endda øger den, i takt med at de bruges igen og igen.
Det giver derfor mening at genbruge mursten frem for at nedknuse dem.



 




Tilbage til oversigten

 

Bliv opdateret på de seneste nyheder fra Vivabolig, hvor du bl.a. kan følge udviklingen af Vivaboligs mange projekter og blive opdateret på de aktuelle nyheder fra vores forskellige afdelinger.

I Vivabolig har vi over 4000 lejemål fordelt på 23 afdelinger. Størstedelen i Aalborg, men også i Vodskov, Visse, Nøvling, Vadum og Brovst. Vi tilbyder en bred vifte af boliger, herunder familieboliger, ældre- og plejeboliger og ungdomsboliger.

Vi er en almen boligorganisation, der opfører og renoverer alment boligbyggeri i Aalborg og omegn. Vi vil levere service ud over det forventede, og vores ca. 90 medarbejdere arbejder hele tiden på, hvordan vi kan gøre det endnu bedre for beboere og ansøgere.

Åbenhed

I Vivabolig er der forskellige behov og synspunkter. Gennem åbenhed skaber vi tillidsforhold med ærlighed og tryghed

Åbenhed

Troværdighed

Vi skaber troværdighed gennem vores handlinger ved, som minimum, at gøre det, vi siger, vi gør.

Troværdighed

Ansvarlighed

Vi tager ansvar for at opnå de bedste løsninger for Vivabolig
både som almen boligorganisation og som arbejdsplads

Ansvarlighed

Respekt

Vi udviser respekt ved at anerkende, at vi er forskellige, og at mennesker befinder sig forskellige steder i livet.

Respekt
Choose language