Udluftning og vedligeholdelse af boligen

​Enkle råd om, hvordan du kan undgå fugt i lejligheden
Når den kolde årstid sætter ind, får vi henvendelser fra beboere om fugt i boligerne og tror, at ydervægge eller vinduer er defekte. Dette er dog sjældent tilfældet.

Om efteråret indeholder luften meget fugt, hvorfor man på dette tidspunkt skal være særligt opmærksom på at lufte ud.

Problemet kan ofte skyldes manglende udluftning. Hvis du følger anvisningerne nedenfor i 1-2 uger, er problemet som regel afhjulpet.

Sikre tegn på mangelfuld udluftning
Sikre tegn på utilstrækkelig ventilation i en lejlighed er som oftest:

  • Dug på indersiden af lukkede vinduer med termoruder eller andre to-lags vinduer
  • Mug på ydervægge bag møbler


Udluftning er nødvendig i vinterhalvåret
​2 personer tilfører 7-8 liter vand i døgnet til inde luften.

Det er behageligt, at luften i boligen er ren og frisk, men det er ikke den eneste grund til at lufte ud. Det er også nødvendigt for sundheden og for at undgå skader på bygningen. Der er især lugt og fugt fra mennesker, planter, madlavning, tobaksrygning og tøjtørring, som fjernes ved udluftning.


Man bør anskaffe sig et hygrometer til måling af den relative fugtighed i luften. Om vinteren bør man stræbe efter at holde den relative luftfugtighed lavere end 45%. Dette sikres ved jævnligt at lufte ud, anvende ventilatoren på badeværelset til at fjerne fugten særligt efter bad og altid at tænde for emhætten i forbindelse med kogning og madlavning.


Fugtigere luft i boligen giver bedre levebetingelser for mug, husstøvmider m.m., hvilket det kan være årsag til udvikling af allergi hos børn og voksne med anlæg for allergi. Én person udskiller ca. 3 liter vand pr. døgn gennem udåndingsluften. 2 personer afgiver således 6 liter vand til inde luften pr. døgn plus 1-2 liter fra madlavning, planter, tøjtørring m.m. - i alt tilsættes inde luften fra 2 mennesker løbende 7-8 liter fugt i døgnet. Denne fugtmængde skal løbende fjernes igen, ellers vil man uvilkårligt få en fugtig bolig og et dårligt indeklima.


Kold luft indeholder kun lidt fugt = udluftning er uden virkning.
​Varm luft indeholder meget fugt = udluftning er effektiv.
 

Det er ligeledes vigtigt, at man holder sin bolig opvarmet i alle rum, da netop kombinationen af varm luft og effektiv udluftning er vigtig. Hvis man ønsker det køligt i soveværelset om natten, er det nødvendigt at åbne for varmen i soveværelset om dagen. Luften skal være varm, når der luftes ud.


Den mest effektive udluftning foretages ved, at man 3-4 gange dagligt åbner et par vinduer helt i 5-7 minutter, så vil den varme og fugtige luft hurtigt forsvinder ved gennemtræk gennem de åbne vinduer.


Hvad med varmeregningen? Du skal ikke være nervøs for, at din varmeregning herved vil blive kraftigt forøget. Det koster ikke særligt meget at opvarme den køligere luft i boligen til normal temperatur.

Gode råd
​Du skal ikke lukke for varmen og lade et vindue stå åbent gennem længere tid. Dette har den modsatte virkning, og skaber mere fugt i lejligheden.
 

Rengøring er nødvendig.
 

Ventilatorer rengøres 4 gange om året. Små ventilatorer skal renses og rengøres 4 gange om året. Snavs i ventilatorer og emhætter nedsætter deres evne til at forny luften effektivt.


En snavset ventilator i bad er uøkonomisk i drift og støjer ofte mere end nødvendigt.
 

Ventilatoren rengøres med en blød børste på støvsugeren, evt. vaskes den med sæbe. Husk at slukke for strømmen før rengøring. Pas på, at der ikke kommer vand i elektriske dele.


Emhætter rengøres hver måned. Ved rengøring tages fedtfilteret ud og rengøres med sæbevand. Filtret skal være helt tørt, før det igen sættes i emhætten. Også emhættens inderside og yderside rengøres med sæbevand, inden filtret igen sættes i emhætten.

Bliv opdateret på de seneste nyheder fra Vivabolig, hvor du bl.a. kan følge udviklingen af Vivaboligs mange projekter og blive opdateret på de aktuelle nyheder fra vores forskellige afdelinger.

I Vivabolig har vi over 4500 lejemål fordelt på 30 afdelinger. Størstedelen i Aalborg, men også i Støvring, Skørping, Klarup, Vodskov, Visse, Nøvling, Vadum og Brovst. Vi tilbyder en bred vifte af boliger, herunder familieboliger, ældre- og plejeboliger og ungdomsboliger.

Vi er en almen boligorganisation, der opfører og renoverer alment boligbyggeri i Aalborg og omegn. Vi vil levere service ud over det forventede, og vores ca. 95 medarbejdere arbejder hele tiden på, hvordan vi kan gøre det endnu bedre for beboere og ansøgere.

Åbenhed

I Vivabolig er der forskellige behov og synspunkter. Gennem åbenhed skaber vi tillidsforhold med ærlighed og tryghed.

Åbenhed

Troværdighed

Vi skaber troværdighed gennem vores handlinger ved, som minimum, at gøre det, vi siger, vi gør.

Troværdighed

Ansvarlighed

Vi tager ansvar for at opnå de bedste løsninger for Vivabolig både som almen boligorganisation og som arbejdsplads.

Ansvarlighed

Respekt

Vi udviser respekt ved at anerkende, at vi er forskellige, og at mennesker befinder sig forskellige steder i livet.

Respekt
Choose language
Zoom