De 17 verdensmål er på dagsordenen i Vivabolig

De 17 verdensmål er på dagsordenen i Vivabolig

- 05/03/19
Mandag den 4. marts 2019 havde vi temamøde i repræsentantskabet, der handlede om FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

Verdensmålene udgør 17 konkrete mål, der skal sætte kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten, vi bor på.

Den almene sektor udgør ca. 20% af boligmarkedet i Danmark. Som boligorganisation og beboere har vi derfor mulighed for at kunne arbejde med verdensmålene og gøre en mærkbar forskel. Vi havde derfor inviteret en række inspirerende mennesker til vores møde, som kunne gøre os klogere på både verdensmålene, og hvordan vi kan tænke mere bæredygtigt i hverdagen.

De kolde tal
Først havde vi besøg af Zacharias Brix Madsen, der er Grøn Agent i Aalborg Kommune. Zacharias lagde de hårde facts på bordet i forhold til, hvorfor en aktiv handling mod en bæredygtig udvikling er nødvendig. Han forklarede bl.a., at vi på verdensplan forbruger det, der svarer til 1,7 jordkloders ressourcer, og at vi i Danmark allerede har opbrugt vores årlige ressourcer d. 28. marts. Derfor er der alt mulig grund til, at vi også i Danmark ændrer vores måde at leve og forbruge på. Zacharias gjorde det samtidig klart, at Aalborg Kommune er indstillet på at gøre en stor indsats for at blive en bæredygtig kommune, og at de i partnerskab med os, vil arbejde sig hen mod det mål.

Derudover havde vi besøg af vores Kredskonsulent fra BL Jens Bærild Hansen, som fortalte, hvordan BL - Danmarks almene boliger og den almene sektor allerede arbejder med en del af verdensmålene, da målene på mange måder er en del af boligorganisationernes DNA:
  • - Bæredygtige byer og lokalsamfund.
  • - Bekæmpelse af ulighed.
  • - Sundhed og trivsel.

​Men der er stadig meget, vi kan gøre for at sikre en mere bæredygtig udvikling. Det kunne Lotte fra Stop Spild Lokalt, give et bud på.

Bekæmp madspild
Stop Spild Lokalt er stiftet i 2016 af Rasmus Erichsen. Han startede en Facebookgruppe med det formål at få private personer til at dele deres overskudsmad med hinanden. Siden da har Stop Spild Lokalt været i en rivende udvikling, og har lige nu 9 madoaser i hele landet, hvor de dagligt deler mad ud til personer, som godt kunne bruge en ekstra hjælp. Lotte holder til ved madoasen i Hjørring og bruger mange af hendes frivillige timer på at bekæmpe madspild. Hun er meget forundret over vores forbrugsvaner, og hvordan vi i dag smider mad væk, der intet fejler og som kan gøre gavn for en masse mennesker. Dagligt modtager Stop Spild Lokalt omkring 9 tons mad på landsplan, som de deler ud tre gange om ugen.

Hvis du er interesseret i at vide mere, kan du besøge deres hjemmeside: www.stopspildlokalt.dk eller deres Facebookside. I øjeblikket er der ingen madoase i Aalborg, da de mangler nogen i lokalområdet, der har lyst til at starte det op. Måske det er noget for dig og dine naboer?

De små ting i hverdagen kan også gøre en forskel
Til sidst fortalte en af vores beboer Gritt om, hvordan man med få ændringer, kan leve mere bæredygtigt i hverdagen. For bare at nævne nogle få:
  • - Køb varer efter årstiden, hvor der bruges mindre energi til produktion.
  • - Gør mere brug af fælleskørsel, hvis man skal det samme sted hen.
  • - Gå på opdagelse i genbrugsbutikker efter nyt tøj eller møbler.
  • - Find brætspillet frem i stedet for at sidde med hver vores streamingtjeneste.
  • - Skru en grad ned på radiatorerne.
  • - Tag på aktiv cykelferie i Danmark fremfor charterferie i udlandet.
  • - Overvej at lufttørre dit tøj i stedet for tørretumbler.

Hvad skal Vivabolig særligt arbejde med
Som almen boligorganisation arbejder Vivabolig allerede med mange af verdensmålene, da de, som nævnt, er en del af vores DNA. Men Vivabolig ønsker derudover at gøre en ekstra indsats inden for verdensmålene:

Nr. 7: Bæredygtig energi
Nr. 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
Nr. 12: Ansvarligt forbrug og produktion

Vi håber, at vores beboere vil være med på rejsen mod at blive en endnu mere bæredygtig boligorganisation og nedbringe vores forbrug af jordens ressourcer, så vi kan efterlade en sund og velfungerende klode til de næste mange generationer.



Tilbage til oversigten

 

Bliv opdateret på de seneste nyheder fra Vivabolig, hvor du bl.a. kan følge udviklingen af Vivaboligs mange projekter og blive opdateret på de aktuelle nyheder fra vores forskellige afdelinger.

I Vivabolig har vi over 4500 lejemål fordelt på 30 afdelinger. Størstedelen i Aalborg, men også i Støvring, Skørping, Klarup, Vodskov, Visse, Nøvling, Vadum og Brovst. Vi tilbyder en bred vifte af boliger, herunder familieboliger, ældre- og plejeboliger og ungdomsboliger.

Vi er en almen boligorganisation, der opfører og renoverer alment boligbyggeri i Aalborg og omegn. Vi vil levere service ud over det forventede, og vores ca. 95 medarbejdere arbejder hele tiden på, hvordan vi kan gøre det endnu bedre for beboere og ansøgere.

Åbenhed

I Vivabolig er der forskellige behov og synspunkter. Gennem åbenhed skaber vi tillidsforhold med ærlighed og tryghed.

Åbenhed

Troværdighed

Vi skaber troværdighed gennem vores handlinger ved, som minimum, at gøre det, vi siger, vi gør.

Troværdighed

Ansvarlighed

Vi tager ansvar for at opnå de bedste løsninger for Vivabolig både som almen boligorganisation og som arbejdsplads.

Ansvarlighed

Respekt

Vi udviser respekt ved at anerkende, at vi er forskellige, og at mennesker befinder sig forskellige steder i livet.

Respekt
Choose language
Zoom